Syv sømænd reddet med helikopter efter kollision i Vesterhavet

Foto: Shutterstock.

Syv personer blev tidligt fredag morgen reddet i land med redningshelikopter fra et synkende fragtskib, der havde været involveret i en kollision med et andet skib godt 20 sømil ud for Ringkøbing.

 

Det fortæller den vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter til DR Nyheder.

De syv personer befandt sig ombord på coasteren, da den af ukendte årsager kolliderede med et større fragtskib. Coasteren tog umiddelbart efter kollisionen vand ind, hvorefter skibet fik slagside og begyndte at synke, og klokken 0.5.40 sendte man et SOS afsted til myndighederne

– Vi havde faktisk svært ved at høre, hvad der blev sagt over radioen, fordi de var så langt væk. Derfor sendte vi en helikopter ud for at undersøge situationen, og det stod hurtigt klart, at der var brug for én mere af de tre, vi altid har stående i beredskab, forklarer den vagthavende.

To redningshelikoptere blev sendt afsted til positionen fra henholdsvis Aalborg og Skødstrup. Da helikopterne nåede frem, var besætningen allerede gået i redningsbådene. De blev hejst op i hellikopterne og fløjet til Esbjerg. Her har politiet nu overtaget den videre behandling af sagen.

Redningsfartøjer fra tre vestjyske redningsstationer og flere civile skibe deltog også i aktionen.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk