Forslag i Schweiz om fængselsstraf for at skrue for meget op for varmen

Foto: Shutterstock.

Befolkningen i Schweiz vil i fremtiden måske kunne risikere fængselsstraf. Regeringen overvejer som følge af knapheden på gas i Europa at fængsle folk, der ikke overholder et eventuelt krav om en temperatur på højst 19 grader i gasopvarmede bygninger

 
Det skriver Blick.

Samtidig foreslås det, at det efter de nye regler ikke længere skal være tilladt at anvende varmeblæsere, samt at varmt vand højst bør opvarmes til 60 grader. Endelig skal der slukkes for saunaer og svømmebassiner.

Fængselsstraf vil dog ikke komme umiddelbart i anvendelse. Ved førstegangsforseelser vil der blive udstedt bøder til de, der overtræder de nye foreslåede regler

Talsmand for det schweiziske finansministerium Markus Sporndli fortæller til Blick, at man forestiller sig en daglig bødesats startende på 30 schweizerfranc, hvilket svarer til ca. 228 danske kroner.

Hvis man imidlertid trods bøder fortsætter med at overtræde reglerne, vil man kunne risikere fængselsstraf på op til tre år.

Virksomheder, der overtræder reglerne, vil også kunne risikere en straf.

Det drastiske lovforslag er dog endnu ikke vedtaget, og mange forventer, at forslaget vil møde hård modstand fra blandt andet landets domstole, da opfattelsen flere steder er, at det nye forslag ligger i en gråzone for, hvad en stat kan tillade sig at blande sig i.

Kantonerne i Schweiz har frem til 22. september til at gøre indvendinger.

 

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk