27-årig sigtet for hvidvask af 74 millioner kroner

En 27-årig mand er onsdag morgen blevet anholdt af Københavns Politi og sigtet for hvidvask af 74 millioner kroner

 

.Manden blev anholdt på en ukendt adresse på Midtsjælland.

Anholdelsen  af den 27-årige er en udløber af en  anden sag, hvor en 45-årig mand den 3. august i år fik en dom på fem års ubetinget fængsel for hvidvask af mere end 120 millioner kroner.

Den 27-årige mand kom i politiets søgelys i forbindelse med denne sag. Københavns Politi mistænker manden for at være bagmand i en omfattende konstruktion af stråmandsselskaber. Det er i denne konstruktion, de 74 millioner ifølge politiet er blevet hvidvasket.

I forbindelse med anholdelsen af den 27-årige blev hans hjem ransaget. Politiet beslaglagde under ransagelsen forskelligt elektronisk udstyr. Det skal nu undersøges nærmere.

Vil ikke afvise yderligere anholdelser

I en pressemeddelelse fra Københavns Politik afviser vicepolitidirektør Peter Reisz ikke, at der vil kunne komme yderligere anholdelser i sagen om hvidvask af de mange penge:

”Det er en omfattende sag med store beløb, og vores efterforskning peger i retning af, at der er tale om en form for netværk. Derfor kan det ikke udelukkes, at vi kommer til at foretage flere anholdelser,” siger Peter Reisz fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk