Kasper Schmeichel døjer med brækket tå

Foto: Shutterstock.

Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel har i øjeblikket problemer med en brækket tå. Det oplyser han til Ritzau efter det danske landsholds nederlag til Kroatien i Nations League torsdag aften i Parken.

 

– Jeg har døjet med en brækket tå i den sidste måneds tid, og det har været lidt problematisk, men spillemæssigt er jeg meget tilfreds.

– Det er ikke noget, jeg behøver skilte med. Det er, som det er. Det skete i en kamp, og det er, hvad det er. Jeg kan ikke gøre så meget ved det, siger landsholdsmålmanden.

Kasper Schmeichel kan ikke bekræfte, at den brækkede tå er skyld i, at han ikke var med på sit hold i Nice sidste weekend. Kasper Schmeichel har i alt siddet på bænken tre gange, siden han flyttede til den sydfranske klub.

– Det er, som det er. Det kan jeg ikke rigtigt gøre noget ved. Sådan er livet. Sådan er fodbold, siger Kasper Schmeichel til Ritzau.

Efter al sandsynlighed er Kasper Schmeichel med i starttruppen  på søndag, når Danmark møder Frankrig i den afsluttende Nations League-gruppekamp i Parken.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk