Den danske landsholdsangriber Andreas Cornelius står over for et nyt comeback i Superligaen.
FC København oplyser på sin hjemmeside, at man er blevet enige med Cornelius´ tyrkiske klub Trabzonspor om en transferaftale for den populære spiller.
Kun formaliteter skulle stå imellem, at Andreas Cornelius for tredje gang i sin karriere vil kunne kalde sig FCK-spiller
Den 29-årige landsholdsangriber rejser nu til København for at gennemgå lægetjek og forhandle sine personlige vilkår på plads, lyder det fra FCK.