På torsdag kan du igen se ‘Helt Sort’
Det er efterhånden et stykke tid siden, at der har været sendt en sæson af tv-programmet ‘Helt Sort’, men det har der været en helt særlig grund til.
Komikeren Melvin Kakooza, der er i spidsen for tv-programmet, blev nemlig akut syg, da han skulle opereres for en tumor i hjernen.
Sidenhen er det unge multitalent kommet sig, og han har i den seneste tid været på tur rundt i det danske kongerige for at optage til en ny sæson af det populære program, hvor Melvin tager rundt til specielle steder og arrangementer i Danmark og forsøger at blive klog på dem.
Det er Melvin Kakooza selv, der på Instagram oplyser, at ‘Helt Sort’ har premiere på en ny sæson på torsdag klokken 20.00 på TV 2. Det skriver Dagens.dk.