Mads Pedersen er ny mand i den grønne pointtrøje i Vuelta a Espana.
Den rutinerede danske cykelrytter havde allerede inden løbet bebudet, at han gik efter netop denne trøje, og lørdag gjorde han alvor af løftet efter at have ligget i udbrud det meste af 8. etape.
Trek-rytteren gik målrettet efter den indlagte pointspurt knap 27 km fra målstregen, efter at udbrudet havde passeret fem kategoriserede stigninger.
I pointspurten scorede Mads Pedersen 20 point, hvilet var nok til at bringe ham foran Boras Sam Bennett i regnskabet om den eftertragtede trøje.
Herefter lod han sig falde tilbage i feltet.
Australske Jay Vine tog sig af den samlede etapesejr. Det er hans anden etapesejr i årets Vuelta.
Belgieren Remco Evenepoel kører fortsat i løbets røde føretrøje.