Putin lukker grænserne for mænd i “funktionsdygtig alder”

Foto: Shutterstock.

Ruslands præsident Vladimir Putin vil torsdag lukke grænserne for mænd i funktionsdygtig alder. Det skriver den russiske netavis Meduza med henvisning til to kilder tæt på præsidenten.

 

Lukningen af grænserne kommer i kølvandet på Putins “delvise mobilisering”, der betyder, at 300.000 russiske mænd kan sendes til krigen i Ukraine. Efterfølgende er en række mænd flygtet fra Rusland, men det sættes der nu en stopper for.

Mænd, der anses for egnede til millitærtjeneste, skal søge tilladelse hos det militære registreringskontor for at få lov til at forlade landet. Det skriver Sosialnytt.

Den ene af Meduzas kilder oplyser, at grænserne vil blive lukket efter de omstridte folkeafstemninger i Kherson- og Zaporozhye-regionerne i Ukraine. Folkeafstemningen slutter om aftenen den 27. september.

På Twitter cirkulerer et billede, uploadet af  den russiske menneskerettighedsadvokat Pavel Chikov. På billedet fremlægges dokumenter, som angiveligt viser mænd, der forsøger at krydse grænsen mellem Rusland og Kasakhstan, men bliver nægtet at forlade landet.

Putins ordre om den delvise mobilisering har udløst demonstrationer ud i mere end 30 russiske byer, og mere end 1.300 demonstranter er angiveligt blevet arresteret.

Dagen efter mobiliseringsordren kom der også meldinger om, at flere af de anholdte var blevet sendt direkte fra politistationen til militærtjeneste.

Den “delvise mobilisering” er den første i Rusland siden Anden Verdenskrig. Envejsbilletter ud af Rusland er udsolgt. Strafferammen for at modsætte sig værnepligten er op til 15 års fængsel.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk