Putin griner af Ukraines modoffensiv

Foto: Shutterstock.

Rusland har ingen planer om at stoppe sine offensive operationer i Dombas-regionen, og den russiske præsident Vladimir Putin hævder, at hans styrker i øjeblikket indtager nye områder.

 

Ifølge Putin er Ruslands primære mål fortsat at “befri” hele Dombas-regionen, og han siger, at det mål ikke vil ændre sig.

– Vores offensive operationer i selve Donbas stopper ikke, siger Putin ifølge Ritzau.

Præsidenten indrømmer, at indsatsen går langsomt, men tilføjer, at Ruslands hær ikke kæmper med fuld styrke i Ukraine. Han tilføjer, at Rusland ikke har travlt med at afslutte, hvad Putin og hans regering kalder deres “særlige millitæroperation” i Ukraine.

– Vi har ikke travlt. Der er ingen ændringer, siger Putin ifølge nyhedsbureauet AFP.

Putin kommenterer også på den modoffensiv, Ukraine har gennemført i den østlige del af landet:

– Myndighederne i Kyiv har meddelt, at de har indledt og er i gang med en aktiv modoffensiv operation. Lad os se, hvordan det udvikler sig, og hvordan det ender, sagde en grinende russiske præsident.

Putin har ikke tidligere udtalt sig offentlig om den offensiv, der har fået russiske styrker til at flygte fra områder i det østlige Ukraine, de ellers har kontrolleret i flere måneder.

Putin beskylder de ukrainske styrker for at prøve at foretage “terrorhandlinger samt på at skade civil infrastruktur i Rusland. Han påstår at Rusland indtil nu har været ret tilbageholdne i deres modreaktion, men nævner også, at man blandt andet har angrebet en dæmning og Ukraines elforsyning

Det kan blive endnu værre, advarer Putin.

– På det seneste har de russiske væbnede styrker påført dem et par følsomme slag. Lad os antage, at det er en advarsel. Hvis situationen fortsat udvikler sig i den retning, vil reaktionen blive mere alvorlig. siger han ifølge Reuters.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk