Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse med en større aktion politianmeldt 56 forhandlere af ulovlige engangs-e-cigaretter.
Sikerhedsstyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at aktionen har medført, at man indstiller til politiet, at der udstedes bøder i størrelsesordenen 36 millioner kroner.
– Forhandlerne er med til at skade børn og unge ved at sælge disse ulovlige nikotinholdige varer. De skal også vide, at det kan koste dem meget dyrt, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Lone Brose.
Ved aktionen fik Sikkerhedsstyrelsen desuden lukket 280 profiler på Snapchat, Instagram, TikTok og Facebook, hvor de ulovlige e-cigaretter er blevet forsøgt solgt. Det skriver Ritzau.