De Radikale lader Mette Frederiksen vente en ekstra dag med valgudskrivelsen

De Radikale
Foto: Shutterstock.

De Radikale giver nu statsminister Mette Frederiksen (S) en ekstra dags frist til at udskrive folketingsvalg.  Det skriver Ritzau.

 

Partiet havde ellers krævet af statsministeren, at hun skulle udskrive valg til Folketingets åbning, som er i dag. Ellers ville man stille et mistillidsvotum. Men

Udskriv valg til Folketingets åbning, eller vi stiller et mistillidsvotum. Sådan har det lydt igen og igen fra De Radikale. Men nu giver De Radikale statsministeren en ekstra dag til at udskrive valget.

– Den præcise dag betyder ingenting for mig. Og jeg kan også konstatere, at adskillige kommentatorer har noteret sig, at det bliver onsdag, der bliver udskrevet valg. Og det er helt fint med mig og os, siger politisk leder Sofie Carsten Nielsen (R) til Ritzau.

De Radikales trussel skyldes minksagen og den beretning, minkkommissionen kom med tidligere på året. Partiet konkluderede efterfølgende, at Mette Frederiksens pressemøde om aflivning af alle mink var ‘groft vildledende’.

Hvis Mette Frederiksen ikke har udskrevet valget inden torsdag, vil De Radikale komme med et forslag til vedtagelse, som Folketinget skal stemme om torsdag aften.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk