Dansk Boldspil Union ønsker at forlænge kontrakten med Hjulmand

Foto: Shutterstock.

Endnu inden Danmark har spillet sit første opgør ved VM i Qatar, giver Dansk Boldspil Union udtryk for, at man meget gerne vil forlænge samarbejdet med landstræner Kasper Hjulmand.

 

Det fortæller unionens fodbolddirektør, Peter Møller, til Ritzau.

– Vi vil super gerne forlænge med ham så hurtigt som muligt. Men Kasper er attraktiv, og så må vi se, om han i sidste ende selv har lyst til at fortsætte. Vi vil gerne have ham som landstræner i mange år.

Peter Møller tilføjer, at han allerede nu har en liste med potentielle navne på afløsere, hvis Kasper Hjulmand skulle have lyst til et andet job i fremtiden.

Det ville være dumt, hvis ikke jeg havde det. Det har jeg i øvrigt også på kvindelandsholdets trænerpost. Det skal man have, siger han.

Kasper Hjulmand førte sidste sommer Danmark frem til EM-semifinalen.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk