Bilist død efter glatføreulykke – endte i kanal i Holbæk

Foto: Shutterstock.

En mand midt i 50’erne mistede mandag eftermiddag livet efter at være endt i en kanal i Holbæk med sin bil.

 

Det oplyser Boye Rasmussen, som er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, mandag aften til Ritzau.

– Der er ingen, der har set bilen køre i vandet, men en anmelder så, at den lå nede i kanalen med baghjulene oppe over vandet som det eneste. Der var stadig lys på bilen, siger han.

Manden blev reddet op, men blev på stedet erklæret død af en læge.

Politiet formoder, at ulykken skyldes glat føre, men afventer dog fortsat den endelige konklusion fra en tilkaldt bilinspektør, inden årsagen endegyldigt kan fastslås.

– Man kører mod kanalen, og så svinger vejen 90 grader. Der har efter det oplyste været rigtig glat lige i svinget, og bilen er angiveligt kørt lige ud på grund af det glatte føre, siger Boye Rasmussen.

Bilistens pårørende er underrettet.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk