Bang & Olufsen har onsdag fremlagt et skuffende regnskab for første kvartal i det forskudte regnskabsår 2022/23, der dækker sommermånederne. Regnskabet udviser et underskud på 100 millioner kroner efter skat. Det skriver Ritzau.
Til sammenligning udviste Struer-virksomheden i samme periode sidste år et overskud på én million kroner.
I samme periode sidste år opnåede Struer-virksomheden et overskud på én million kroner.
Omsætningen er faldet med otte procent i forhold til samme periode sidste år, og udgør nu 612 millioner kroner.
Regnskabet er ifølge administrerende direktør Kristian Teär blandt andet påvirket af nedlukninger og den svage udvikling i den kinesiske økonomi.
Desuden er man som så mange andre virksomheder ramt af de stigende renter og den høje inflation, som har sendt forbrugertilliden i bund i Europa.
B&O har dog valgt at fastholde sin strategi.
– Vi har et stærkt fokus på vores omkostningsbase og tilpasser vores investeringsplaner til den høje usikkerhed.
– Vi vil dog fortsætte med at investere i at opbygge robusthed og lancere produkter og initiativer, der kan bidrage til at drive væksten på kort sigt og samtidig sikre succes på den længere bane, siger han i en kommentar til regnskabet, siger Kristian Teär til Ritzau.
Har indført ansættelsesstop
B&O har som en konsekvens af de usikre markedsforhold indført ansættelsesstop, ligesom man har skruet ned for produktionsforventningerne.
Samtidig er planen i endnu højere grad at satse på det amerikanske marked, som ikke har været ramt af krise i samme grad som det europæiske og det kinesiske.
Endelig fortsætter Bang & Olufsen med at fokusere på salg storbyer. En satsning i London vil blive fulgt op af tilsvarende fremstød i New York og Paris.