Den 97-årige politiker Mahathir Mohamad oplyser, at han agter at stille op igen til det kommende parlamentsvalg i Malaysia.
Det skriver The Guardian.
Mahathir Mohamad var premierminister i Malaysia fra 1981 til 2003. Han tilskrives en stor del af æren for landets økonomiske udvikling.
I 2018 blev han igen udnævnt som premierminister. Det gjorde ham til verdens ældste statsleder i en alder af 93 år.
Ved samme valg blev Wan Azizah landets første kvindelige vicepremierminister.
Det vides endnu ikke, om Mahathir Mohamad drømmer om at tage sin tredje periode som landets øverste leder, hvor man sidder i en femårig periode, eller om han blot håber på en plads som menigt medlem af parlamentet.