Rusland har indledt evakueringen af civile fra byen Kherson i regionen af samme navn.
Ifølge flere russiske nyhedsbureauer er 7000 civile allerede nu blevet evakueret fra byen. Oplysningen bekræftes af Ritzau. Den russisk udpegede guvernør i regionen, Vladimir Saldo har tidligere meddelt, at i alt 50-60.000 civile skal evakueres fra området i løbet af de næste seks dage.
Evakueringen kommer på baggrund af, at besættelsesstyrkerne forventer et større ukrainsk angreb på byen i løbet af kort tid.