Cristiano Ronaldo er fortid i Manchester United. Parterne har besluttet at skilles med omgående virkning. Det oplyser den engelske klub tirsdag aften på sin hjemmeside.
Portugiseren har fået ophævet sin kontrakt efter gensidig forståelse.
‘Klubben takker ham for hans enorme bidrag over to omgange på Old Trafford, hvor han scorede 145 mål i 346 optrædener og ønsker ham og hans familie alt godt i fremtiden,’ skriver klubben.
‘Alle i Manchester United forbliver forbliver fokuserede på at fortsætte holdets fremgang under Erik ten Hag, og arbejder sammen om at levere succes på banen,’ slutter Manchester United meddelelsen.
Cristiano Ronaldo gav tidligere på måneden et stort interview til Piers Morgan, hvor han langede kraftigt ud efter sin nu tidligere arbejdsgiver.
Den portugisiske superstjerne fortalte her, at klubben prøvede at presse ham ud af klubben.