Bashkim Kadrii slår fast, at det er bedre at stille med den samme stamme hver gang.
OB fik ikke den bedste sæsonstart, men de er efterhånden ved at være inde på sporet igen. En af grundene til, at det er begyndt at gå dem bedre mener angriberen Bashkim Kadrii handler om, at han nu har både Mads Frøkjær og Issam Jebali, der begge er skadesfri. Det fortæller Kadrii i et interview.
– Selvfølgelig spiller det ind, at vi alle er samlet nu. Konkurrencen er skærpet, og det er altid bedre at spille nogenlunde med den samme stammer hver gang, siger han og fortsætter:
– Der kan jo altid være udskiftninger, men jo bedre relationerne er, jo større er sandsynligheden for, at det vil gå bedre, siger Bashkim Kadrii, der formentlig for tredje gang i træk vil være med blandt de samme elleve.
I den seneste tid er det blevet til sejre i fire ud af fem kampe, og i de fleste af de kampe har man ikke skulle skifte så meget ud på holdet. Det har også sin betydning, fortæller angriberen, som slår fast, at det ikke er noget, som de har været vant til.
Det kan da også blive til tredje gang i træk med samme hold, hvis ikke cheftræner Andreas Alm kommer med ændringer til fredagens kamp, hvor fynboerne skal møde AaB, som stadig hænger i bunden af rækken.
I AaB har de desuden frygt for, at der er spioner til deres træninger.