Aston Villa har fyret sin manager Steven Gerrard. Det skriver klubben torsdag aften på sin hjemmeside.
Fyringen kommer efter alt andet end en drømmestart for Aston Villa i den nye Premier League-sæson. Holdet har blot opnået ni point i de første 11 kampe, og det har Birmingham-klubben nu taget konskekvensen af.
Dråben, der fik bæret til at flyde over, var 3-0 nederlaget til Fulham torsdag aften.
– Vi vil gerne takke Steven for hans hårde arbejde og dedikation og ønske ham held og lykke i fremtiden, skriver Aston Villa.
Inden Gerrard kom til Aston Villa, stod han i spidsen for skotske Glasgow Rangers.