AGF forstærker offensiv – indgår lejeaftale med Jelle Duin fra AZ Alkmaar

Foto: Shutterstock.

AGF har forstærket sin offensiv ved at skrive lejekontrakt med den hollandske angriber Jelle Duin. Det oplyser AGF på sin hjemmeside.

Kontrakten er kommet i stand efter en aftale mellem den århusianske klub og Duins arbejdsgiver AZ Alkmaar

– Jelle Duin indeholder mange af de kvaliteter, vi søger til vores trup. Han er en hårdt arbejdende angriber med en fin coolness foran målet og et farligt venstreben, og han kommer til at supplere vores gruppe af angribere med nogle spændende kvaliteter og perspektiver, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye.

AGF har underskrevet en lejeaftale for den 23-årige angriber, der gælder for resten af denne sæson.

Jelle Duin glæder sig over sit skifte til dansk fodbold og Superligaen.

– Jeg glæder mig til den kommende tid. Det bliver spændende for mig at prøve mig af i dansk fodbold og i en stor og spændende klub som AGF. Efter mange år i Holland er jeg nu klar til nye udfordringer, og jeg ser frem til få muligheden for at bidrage til holdets succes, udtaler han på hjemmesiden.

Mulig købsoption

Jelle Duin har optrådt for det hollandske U19-landshold, og har desuden  scoret 21 mål i 88 kampe i den næstbedste hollandske række.

Ifølge Transfermarkt har AGF en købsoption i aftalen med Jelle Duin, mens hans aftale med AZ Alkmaar udløber i 2024. AGF har ikke udtalt om denne købsoption.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk