Phishing-svindlere er vilde med messenger-tjenester, og mest af alt WhatsApp, viser Kasperskys anonymiserede brugerdata.
På tværs af fire populære messenger-tjenester blokerer Kaspersky i snit 480 ondsindede links i beskeder dagligt.
Messenger-apps er blevet så populære, at de i 2020 gav baghjul til de sociale netværk, som det mest populære kommunikationsværktøj. I 2023 forventes antallet af brugere af messenger-apps at vokse til 40 procent af verdens befolkning, nemlig 3,1 milliarder mod de 2,7 milliarder, der brugte dem i 2020. Når så mange bruger messenger-apps til at kommunikere med andre, så tiltrækker det selvfølgelig også de it-kriminelle.
Kaspersky.
Siden Kaspersky tilføjede den nye funktion Safe Messaging til Kaspersky Internet Security for Android har de kunnet tracke svindelforsøg mod deres brugere. De brugere, der har givet Kaspersky tilladelse til det, er blevet forhindret i at åbne ondsindede links modtaget i deres messenger-apps og via SMS. I løbet af december 2020 og maj 2021 blokerede Kaspersky i alt 91.242 phishing-links i beskeder på WhatsApp, Viber, Telegram og Hangouts.
Det største antal phishing-forsøg skete på verdens mest populære messenger-tjeneste WhatsApp, hvor 89,6 procent af alle forsøg på phishing blev stoppet. Med et stort spring nedad finder vi Telegram, Viber og Hangouts med hhv. 5,7%, 4,9% og under 1% af de registrerede og blokerede phishing-forsøg.