18 måneders ventetid på ny Range Rover Sport

Foto: Land Rover

Jaguar Land Rover Danmark har netop introduceret den nye Range Rover Sport på det danske marked. Bilen er Range Rovers næstmest solgte model i verden, kun overgået af den lidt mindre model, Evoque.

 

Range Rover har solgt over en million eksemplarer af prestigemodellen globalt, hvor USA står for næsten en tredjedel af alle solgte modeller.

Herhjemme er markedet for så stor et udstyrsstykke noget mindre, men Jaguar Land Rover oplyser, at det alligevel er blevet til 1.187 styks siden introduktionen i 2005.

Den nye Range Rover Sport udgør tredie generation af den populære model. Man skal dog ruste sig med tålmodighed, hvis man ønsker at købe den nye bil. I øjeblikket er der en leveringstid på omkring 18 måneder. Det skyldes mangel på såkaldte semiconductors (chips), som en ny Range Rover Sport indeholder hele 7.500 af.

Den nye model er luksuriøs overalt med handskebløde lædersæder, intuitivt elektronisk cockpit og køreegenskaber som meget få biler overhovedet.

Bilen er udstyret med intelligent firehjulstræk, som på splitsekunder tilpasser sig vejen og terrænet. For at spare på brændstof (og batteri, som den også har, da det er en plugin-hybrid), kører den som regel med baghjulstræk.

Ydermere kan den forcere stigninger/hældninger på svimlende 45 grader,

Med sin store brændstofstank kan den køre 740 km. kombineret med det store batteri, som kan lades med Rapid Charging DC. 80 % sluger den på under en time. På ren el kører den ca. 80 km. på en opladning, når A/C, varme i rattet, musik og meget andet er slået til. WLTP opgives dog som 110 km., men det er mere ønsketænkning.

Prisen begynder ved 1.279.900 kr. for den mest skrabede Sport S,

Vælger man V8’eren i topmodellen, ligger prisen fra ca. 2.8 mio.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk