Nico Hulkenberg bliver Kevins nye makker – Schumacher fyret

Foto: Shutterstock.

Den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen får fra næste uge ny holdkammerat. Hass har besluttet at fyre Mich Schumacher med omgående virkning. Ny makker for Kevin bliver den 35-årige Nico Hulkenberg.

 

Det skriver  Hass F1 team i en pressemeddelelse.

Efter to sæsoner på Haas-teamet har ledelsen målt og vejet Mick Schumacher og fundet ham for let.

Nico forlod Renaut i 2019, hvor han blev afløst af Esteban Ocon. Siden har han siddet på uskiftningsbænken

Han blev dog to gange i løbet af 2020 hentet ind som coronavikar for Racing Point. Første gang for Sergio Pérez og siden for Lance Stroll. Ved bege lejligheder scorede han point.

I indeværende sæson har han afløst Sebastian Vettel hos Aston Martin i årets første to løb. Også her var årsagen corona. Trods sin lange kørepause matchede han Lance Stroll fra start.

Det er præstationer som disse, der har overbevist Günther Steiner om, at Hülkenberg stadig har evnerne.

Fra 2010-2019 deltog tyskeren i 184 grandprixer.

Han holder også den triste rekord som den kører i F1-historien med flest løb uden et eneste podie. Men ligesom Kevin Magnussen har han aldrig fået chancen hos et topteam.

Fyringen af Mick Schumacher vil med garanti blive taget ilde op i Tyskland og ikke mindst blandt hans store fanskare på sociale medier.

Fyringen kommer, fordi han efter to år har scoret for få point, har haft for mange kostbare ulykker og trods fremgang i anden del af denne sæson udvikler sig for langsomt. Haas-teamet føler, at de har brug for mere erfaring og driftsikkerhed.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk