En af verdens største barkæder hæver prisen på øl med 29 procent på flere af sine engelske pubs.
Det skriver Ladbible.
Den britiske barkæde Wetherspoons ejer mere end 800 pubs i Storbritannien og Irland. Koncernen har tæt på 40.000 ansatte og driver også 50 hoteller.
Prisstigningen begrundes i de stigende elpriser.
Deres berømte ‘Guest Ale’ nu koster £4.39 (37,32 kroner) i stedet for £3.39 (28,82 kroner).
I første omgang indføres prisstigningen dog kun på 15 af kædens pubs i London, hvor en høj loftshøjde er skyld i, at el- og varmeregningen er eksploderet.
“Vi kan bekræfte, at prisen er steget på 15 pubs i London. Disse er placeret i det centrale London,” har Eddie Gershon, som er talsperson for barkæden, udtalt.
“Wetherspoons forsøger at være konkurrencedygtig på priserne hele tiden, men i visse tilfælde stiget prisen på øl på vores pubs. Vi mener stadig, at prisen på vores øl, spiritus og vine er blandt de bedste i området,” tilføjer Eddie Gershon.