IAEA: Ingen tegn på “beskidte bomber” i Ukraine

Foto: Shutterstock.

Efter at have afsluttet en række undersøgelser i Ukraine konkluderer Det internationale atomenergiagentur (IAEA), der hører under FN, at der ikke er tegn på, at der skulle findes såkaldte “beskidte bomber” i landet.

 

IAEA var blevet anmodet af Ukraine om at foretage undersøgelserne efter russiske anklager om, at Ukraine skulle forberede sig på at anvende “beskidte bomber” – et våben, der kombinerer sprængstoffer og radioaktivt materiale.

IAEA finder dog ingen indikationer på ikke-erklærede nukleare aktiviteter eller stoffer, skriver IAEA’s generaldirektør Rafael Grossi i en erklæring ifølge CNN.

– I løbet af de sidste par dage har inspektørerne været i stand til at udføre alle aktiviteter, som IAEA havde planlagt at udføre, og de fik uhindret adgang til lokaliteterne. Baseret på evalueringen af de hidtil tilgængelige resultater og oplysningerne fra Ukraine, fandt agenturet ingen indikationer på ikke-erklærede nukleare aktiviteter og materialer på lokaliteterne, lød det i IAEA-erklæringen.

Ukraines udenrigsminister, har efter offentliggørelsen af undersøgelsen kaldt Ruslands for “verdens største løgner.”

Han kalder beskyldningerne om beskidte bomber for “russisk desinfo” og takker IAEA for samarbejdet.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk