Snapchats moderselskab, Snap, afleverede torsdag et helt usædvanligt dårligt regnskab, der viste den dårligste omsætning i et kvartal, siden den populære billedchat-app blev børsnoteret for fem år siden.
Regskabet har skabt rystelser i store dele af techverdenen, da det tyder på, at reklameindtægter for denne type firmaer bliver små i år.
Snaps aktie faldt med 25 procent på eftermarkedet.
Snapchat er stort set helt afhængig af reklameindtægter. Hvis de udebliver, kan det betyde, at andre af de store techgiganter lider en tilsvarende skæbne. Det har gjort investorerne nervøse.
Meta, som ejer Facebook, faldt med fire procent, mens Alphabet, som ejer Google, faldt med 2,7 procent. Pinterest faldt med otte procent.
Samlet set har det betydet et fald i værdisætningen på disse selskaber på 50 milliarder dollar. Det svarer til 379,1 milliarder danske kroner.
Giver inflationen skylden
Snap peger i et brev til investorerne på, at inflationen er skyld i at firmaer skærer ned på deres reklamebudgetter.
– Vi forventer, at landskabet, som vi skal operere i, fortsætter med at være vanskeligt i de kommende måneder, skriver Snap.
Det er ellers i de kommende måneder, at mange techselskaber tjener flest penge.
Når vinteren sætter ind, betyder det nemlig, at mange butikker begynder at lægge ekstra penge i reklamebudgetterne for at få udnyttet folks købslyst i julesæsonen.
Allerede i august erkendte Snapchan at man var nødt til at fyre 20 procent af alle sine cirka 6400 medarbejdere.
Snap erkender, at man selv har ansvaret for at vende skuden ved at få flere daglige brugere og ved at sprede sine indtægtskilder ud. Blandt andet satser man på, at investeringer i selskabets augmenteret virkelighed-funktioner skal unne give nye indtjeningsmuligheder.
Snapchats daglige brugerbase steg til 363 millioner i 3. kvartal. Det forventer, at den daglige brugerbase vil stige til 375 millioner i næste kvartal.