En mand fra Ikast-området står i dag ved Retten i Herning anklaget for i mindst fem tilfælde have hjulpet kvinder med sæd til insemination.
Manden nægter sig skyldig i overtrædelse af vævsloven, som gør det ulovligt at donere sin sæd privat.
Ifølge anklagen skal manden i mindst fem tilfælde have hjulpet kvinder med sæd til insemination.
I Danmark kræves en tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis man skal håndtere væv og celler – hermed også sædceller.
Den tiltaltes forsvarer, advokat Tyge Trier, siger i en skriftlig udtalelse til DR, at sagen er principiel.
– Sagen er principiel og en prøvesag om den medicinske vævslov kan anvendes på den kammerat eller ven, der kommer forbi og hjælper det barnløse par. Der findes ikke fortilfælde, og vi håber, at byretten kommer frem til, at en sådan privat hjælp mod barnløshed ikke skal straffes.
Dommen ventes afsagt senere i dag. Manden risikerer en bøde på 40.000 kroner.