Ifølge den ukrainske præsident Zelensky fortsætter russisk artilleri med kraftige bombardementer – nu i det østlige Ukraine.
– Selvom der var færre angreb på grund af det dårlige vejr, er mængden af russiske bombardementer stadig ekstremt høj. Østpå har der været næsten 400 angreb fra russisk artilleri i løbet af søndagen, sagde Zelenskyj i sin natlige tale søndag.
Præsidenten tilføjede, at de mest voldsomme kampe er i Donetsk-regionen, mens der er en langsom fremgang i Luhansk-regionen.
– Jeg er taknemmelig for hver og én af de mennesker, der hjælper vores forsvar og med at holde vores positioner, sagde Zelenskyj.