Der findes 2,5 millioner myrer for hvert menneske

Foto: Shutterstock

Verdens menneskelige befolkning forventes at overstige 8 milliarder i de kommende måneder. Sammenlignet med antallet antallet af myrer er det ikke noget at snakke om.

 

Forskere har foretaget den mest grundige vurdering til dato af den globale befolkning af myrer – insekter, der har koloniseret næsten overalt på planeten – og det anslåede samlede antal er en forbløffende 20 kvadrillion af dem, eller cirka 2,5 millioner for hvert menneske.

Det burde ikke komme som en overraskelse i betragtning af, hvor allestedsnærværende disse travle og sociale insekter er, og det faktum, at de har trives siden dinosaurernes tidsalder, med det ældste kendte myrefossil, der går tilbage omkring 100 millioner år til kridtperioden.

“Myrer spiller helt sikkert en meget central rolle i næsten alle terrestriske økosystemer,” sagde entomolog Patrick Schultheiss fra University of Würzburg i Tyskland og University of Hong Kong, medforfatter af undersøgelsen offentliggjort i denne uge i tidsskriftet Proceedings of the National Videnskabernes Akademi.

De små bæster er faktisk nyttige

“De er meget vigtige for næringsstofkredsløbet, nedbrydningsprocesser, plantefrøspredning og jordforstyrrelser. Myrer er også en ekstremt forskelligartet gruppe af insekter, hvor de forskellige arter opfylder en lang række funktioner. Men mest af alt er det deres høj overflod, der gør dem til vigtige økologiske aktører,” sagde Schultheiss.

Der er mere end 12.000 kendte arter af myrer, som generelt er sorte, brune eller røde i farven og har kroppe opdelt i tre dele. I størrelse fra omkring 1 mm til omkring 3 cm lange, bor myrer typisk i jord, bladaffald eller forfaldne planter – og lejlighedsvis menneskekøkkener.

Myrer, hvis nærmeste slægtninge er bier og hvepse, er hjemmehørende i næsten overalt på Jorden, som enhver picnicker ved, undtagen Antarktis, Grønland, Island og nogle ø-nationer.

“Jeg var forbløffet over, at myrernes biomasse var højere end den for vilde pattedyr og fugle tilsammen, og at den når op på 20 % af den menneskelige biomasse. Det giver dig en forståelse af omfanget af deres påvirkning,” sagde insektøkolog og undersøgelsesmedarbejder. -hovedforfatter Sabine Nooten, også fra University of Würzburg og University of Hong Kong.

“Jeg finder den enorme mangfoldighed af myrer fascinerende. De kan være bittesmå eller enorme og vise de mest bizarre tilpasninger,” tilføjede Nooten og citerede en udbredt myreslægt kaldet Strumigenys, kendt for lange munddele med pigge, der bruges til at jage små hvirvelløse dyr.

Forskerne baserede deres analyse på 489 undersøgelser af myrepopulationer, der spænder over alle kontinenter, hvor myrer lever.

“Vores datasæt repræsenterer en massiv indsamlingsindsats af tusindvis af videnskabsmænd. Vi var derefter i stand til at ekstrapolere antallet af myrer for forskellige regioner i verden og estimere deres samlede globale antal og biomasse,” sagde Schultheiss.

Tropiske områder viste sig at huse mange flere myrer end andre regioner, med skove og tørområder med flere myrer end byområder.

“Der er visse dele af verden, hvor vi har få data, og vi kan ikke nå pålidelige estimater for alle kontinenter. Afrika er et sådant eksempel. Vi har længe vidst, at det er et meget myrerigt kontinent, men også meget understuderet.” sagde Schultheiss.

Organiserede kolonier

Myrer lever generelt i kolonier, nogle gange bestående af millioner af dem opdelt i grupper med forskellige roller såsom arbejdere, soldater og dronninger. Arbejderne, alle hunner, tager sig af den større dronning og hendes afkom, vedligeholder reden og fouragerer efter føde. Hanner parrer sig med dronninger og dør derefter.

“Nogle myrer kan bestemt være meget irriterende, men det er et meget menneskecentreret perspektiv,” sagde Schultheiss.

“De fleste myrer er faktisk yderst gavnlige, selv for os mennesker,” tilføjede Schultheiss. “Tænk på mængden af ​​organisk stof, som 20 kvadrillioner myrer transporterer, fjerner, genbruger og spiser. Faktisk er myrer så essentielle for den smidige funktion af biologiske processer, at de kan ses som økosystemingeniører. Den afdøde myreforsker E.O. Wilson engang kaldte dem ‘de små ting, der styrer verden’.”

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Lars Nielsen

Lars Nielsen

Journalist ved Newstimes.dk