Robotten kan hjælpe karrieren – tror vi

Foto: Shutterstock.

Ny global undersøgelse fra HR-softwarefirmaet Oracle viser, 85 pct. af alle ønsker, at teknologien skal være med til at definere deres fremtid, og 82 pct. tror, robotter kan hjælpe karrieren bedre end mennesker.

 

Faktisk vil tre ud af fire (75 pct.) foretage ændringer i deres liv på baggrund af anbefalinger fra robotter.

Folk vender sig mod AI-robotter for at få hjælp med deres karriereudvikling ifølge en ny undersøgelse foretaget af HR-softwarefirmaet Oracle.

Undersøgelsen, der er foretaget blandt mere end 14.600 medarbejdere, ledere, HR-ledere og ledere på højt niveau i 13 lande, viser, at folk over hele verden har følt sig fastlåste i deres personlige og professionelle liv, men at de er klar til at genvinde kontrollen over deres fremtid. Og det kan AI hjælpe med.

Medarbejdere over hele verden er sultne efter nye færdigheder og søger hjælp hos teknologien. Og undersøgelsen viser, at for at organisationerne skal kunne fastholde og udvikle de bedste talenter i en tid med skiftende dynamikker på arbejdspladsen skal arbejdsgiverne mere end nogensinde før være opmærksomme på medarbejdernes behov og udnytte teknologien til at yde bedre støtte.

Selv om undersøgelsen ikke har tal fra Danmark, ses denne tendens også tydeligt her i landet.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Sara Nielsen

Sara Nielsen

Journalist ved Newstimes.dk