VM-trofæet for første gang landet i Danmark

Foto: Shutterstock.

Den tidligere franske verdensmester Frank Leboeuf præsenterede VM-trofæet i Kastrup.

 

Onsdag formiddag landede trofæet i Danmark som en del af Fifa World Cup Trophy Tour, der bringer guldtrofæet rundt til alle VM-deltagende nationer.

Kun statsoverhoveder og tidligere verdensmestre må røre det ikoniske trofæ med hænderne, og derfor var den franske VM-helt fra 1998 Frank Leboeuf med til at præsentere trofæet i Danmark.

Torsdag udstilles trofæet for offentligheden i Parken, før det fredag er omdrejningspunkt ved en gallamiddag på Hotel d’Angleterre. Søndag bliver det fløjet videre til Tyskland.

Trofæet er siden 1974 blevet overrakt til verdensmesteren. Den næste verdensmester findes ved VM i Qatar i november og december.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Sara Nielsen

Sara Nielsen

Journalist ved Newstimes.dk