Roglic i hård kritik af Fred Wright efter dramatisk styrt

Foto: Shutterstock.

Cykelstjernen Primoz Roglic retter nu en hård kritik af sin kollega Fred Wright efter et voldsomt styrt på onsdagens 16. etape af Vuelta a España, hvor Roglic og Wright stødte sammen, og Roglic røg i asfalten.

 

De to ryttere spurtede begge med om sejren, der dog endte med at gå til danske Mads Pedersen.

Sammenstødet med Wright sendte den slovenske rytter hårdt i asfalten, og de efterfølgende smerter forhindrede ham i at stille op til næste dags etape.

Efterfølgende rettede Roglic fredag en hård kritik mod Fred Wright.

Wright skriver dog på Twitter, at han ikke mener, at han var skyld i uheldet.

– Det var virkelig hårdt at læse, og jeg er ret skuffet. Jeg synes, det er unfair. Holdet og jeg har kigget billederne igennem, og jeg synes helt ærligt ikke, at jeg gjorde noget forkert. Det var bare et uheld, der skete i løbet, forklarer Wright.

– Det var et stort tab for løbet, og jeg forstår fuldt ud, at han må være skuffet. Jeg er sikker på, at han snart vil dominere løb igen. Han var så imponerende for tre dage siden, og jeg er ærgerlig på hans vegne, tilføjer den 23-årige brite.

Han oplyser desuden, at han efter styrtet har modtaget nogle ‘ret ubehagelige beskeder’

Roglic: Uacceptabel adfærd

I sin udlægning af episoden gentog Primoz Roglic på sit hold Jumbo-Vismas hjemmeside beskyldningerne mod Wright.

– Det må ikke kunne ske. Folk er hurtigt videre, som om intet er sket. For mig gælder det ikke. Det er ikke den måde, sporten skal fortsætte. Det vil jeg gerne gøre klart, fortsatte sloveneren.

– Efter styrtet tog det lidt tid for mig at få klarhed over det. Jeg spurgte mig selv: Hvordan kan det være? Min konklusion er, at måden, det skete på, var uacceptabel. Episoden skyldtes en rytters adfærd og ikke en dårlig vej eller mangel på sikkerhed, hævdede Roglic.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk