Niemann sagsøger Magnus Carlsen for 100 mio. dollar

Foto: Shutterstock.

Den amerikanske skakspiller Hans Niemann har sagsøgt Magnus Carlsen, hans selskab Play Magnus Group, skaksitet Chess.com og dets chef, Daniel Rensch, samt stormesteren Hikaru Nakamura for beskyldninger om snyd.

.

Det står klart, efter amerikaneren torsdag aften har delt søgsmålet på Twitter med kommentaren.

– Mit søgsmål taler for sig selv.

Den 19-årige amerikaner hiver ifølge søgsmålet Carlsen og de øvrige anklagede i retten med den begrundelse, at beskyldningerne om snyd har skadet hans ry, karriere og liv.

Nieman kræver samtidig mindst 100 millioner dollars i erstatning, hvilket svarer til 760 millioner kroner.

Magnus Carlsen skrev i september på Twitter, at han mistænker Niemann for at have snydt mere, end han har indrømmet. Amerikaneren har indrømmet, at han snød to gange i onlineskak, da han var 12 og 16 år gammel.

Hjemmesiden Chess.com offentliggjorde efter Carlsens anklager en 72-sider lang rapport, der estimerede, at den amerikanske teenager kan have snydt mere end 100 gange. Daniel Rensch er Chief Chess Officer for skak-sitet.

Hikaru Nakamura, der er skakstormester og amerikansk mester i skak fem gange, har bekræftet i sin livestream på Twitch, at Niemann har gjort “ikke tilladte ting” i online skakturneringer.

Sindssygt beløb

DR’s skakkommentator Morten Runge er ikke overrasket over selve søgsmålet, men han er chokeret over beløbets størrelse.

– Det er et vildt træk. Det er sådan et træk, hvor man tænker, at det kan man ikke lave på skakbrættet, siger Morten Runge til dr.dk

– 100 millioner dollars er jo helt sindssygt. Hvis det kan holde stik, så truer det med at udslette Carlsen økonomisk, tilføjer Morten Runge

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk