Mads Pedersen slap med skrækken trods styrt på 18. etape

Foto: Shutterstock.

Den danske cykelrytter Mads Pedersen slap med skrækken efter at have været involveret i et styrt på 18. etape af Vuelta a España. Ved styrtet kom flere andre ryttere til skade.

 
Styrtet sendte blandt andre australieren Jay Vine på hospitalet. Han lå ellers til at vinde bjergkonkurrencen.

Der mangler nu kun tre etaper af årets løb. Hvis Mads Pedersen gennemfører, vil han skrive dansk cykelhistorie, idet han da vil være den første dansker, der vinder pointkonkurrencen i en grand-tour.

Mads Pedersen melder sig helt klar efter den dramatiske etape:

– Jeg nåede ikke helt at styrte, så jeg har ikke en skramme. Jeg var involveret i det, men jeg kørte op ad barrieren og sad nærmest på den. Der var mange, der kom slemt til skade, men jeg slap uden om. Så for mig var det ret heldigt, siger han til TV2 Sport.

Han sikrede sig endegyldigt sejren i pointkonkurrencen, idet hans nærmeste rival, Fred Wright, ikke opnåede point i den indlagte pointspurt.

Det betyder, at den stærke sjællænder blot skal sørge for at undgå uheld og komme i mål inden for tidsgrænsen på de resterende tre etaper.

Mads Pedersen passerede stregen som den næstsidste på 18 etape.. Det var dog blot for at spare på kræfterne forsikrede han over for TV2 Sport.

– Jeg tror, at jeg tabte tyve minutter på den sidste stigning, så jeg kunne ikke have slappet mere af.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk