Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, beskylder nu Iran for at lyve om deres leverance af droner til Rusland
Iran indrømmede lørdag, at de rent faktisk havde leveret droner til Rusland, men landets udenrigsminister hævdede samtdigt, at dronerne blev givet til Rusland, inden landet invaderede Ukraine i februar.
Zelenskyj afviser denne påstand kategorisk
I en tale lørdag sagde den ukrainske præsident, at Iran “lyver, og at de ukrainske tropper har nedskudt 11 iranske droner bare i løbet af fredagen. Det skriver Reuters.
– Hvis Iran bliver ved med at lyve om det åbenlyse, så vil omverdenen gøre en endnu større indsats for at undersøge terroristsamarbejdet mellem det russiske og iranske regime, og hvad Rusland betaler Iran for et sådant samarbejde, sagde Zelenskyj.