Ung forpagter knust efter krobrand: Nu er han dømt og skal selv bag tremmer

Foto: Shutterstock.

Forpagteren var først meget ked af, at kroen var blevet totalskadet efter en brand.

 

Det var en livstidsdrøm for det unge par at drive Humlum Kro ved Struer.

Men drømmen blev knust, da kroen pludseligt stod i massive flammer natten til den 16. september 2019 og ikke var til at redde.

Lokalsamfundet var i opløsning over en totalskadet kro, og det var også forpagteren selv, der ikke vidste, hvordan den lille familie skulle komme videre på grund af branden.

En måned senere blev selvsamme forpagter sigtet for brandstiftelsen.

Og onsdag har Retten i Holstebro idømt ham to års ubetinget fængsel.

Allerede under afhøringen tilbage i 2019 tilstod forpagteren ildspåsættelsen, men sagen er ikke kørt som en tilståelsessag ved retten. Og det er der en god grund til, forklarer anklager Emil Nyborg til BT.

»Han erkendte at have sat ild på kroen, men der var uenighed om hensigten. Dels var der uenighed om, hvorvidt der havde været en økonomisk del i det, dels var der uenighed om størrelsen på skaderne, når de skulle gøres op i kroner og øre,« siger anklageren ifølge BT.

Skader for otte millioner kroner

Ud over at forpagteren straffes for at have sat ild til kroen, blev han også dømt for forsøg på forsikringssvindel.

»Jeg er tilfreds med den straf, der er blevet udmålt. I forhold til de værdier, der er lagt til grund, og de omfattende skader afspejler to års fængsel meget godt sagens alvor,« tilføjer Emil Nyborg.

Skaderne på fast ejendom og løsøre er blevet opgjort til cirka otte millioner kroner.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Lars Nielsen

Lars Nielsen

Journalist ved Newstimes.dk