Fodboldkampen mellen Shakhtar Donetsk og Oleksandria i den hjemlige ukrainske liga, der blev spillet lørdag i Lviv, måtte afbrydes i mere end en time på grund af luftalarm.
Holdene måtte forlade banen på et tidspunkt, hvor Oleksandria førte 1-0, da sirenerne lød, skriver nyhedsbureauet Reuters.
– Deltagerne i kampen søgte i beskyttelsesrum. Pas på og find et sikkert sted, skrev Shakhtar Donetsk på Twitter
Kampen blev genoptaget efter en time og 40 minutter og endte 2-2.
På grund af krigen i Ukraine spiller Shakhtar Donetsk sine hjemmekampe i Champions League i Polen.
Shakhtar Donetsk tager på onsdag mod RB Leipzig i Champions League, og den kamp spilles således i Warszawa.