Ukraines præsident involveret i færdselsuheld

Foto: Shutterstock.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, har torsdag været involveret i et færdselsuheld nær landets hovedstad Kyiv.

 

Det oplyser hans pressesekretær, Sergej Nykyforov, i et opslag på Facebook natten til torsdag dansk tid.

‘Præsidenten er blevet tilset af en læge, men er ikke kommet alvorligt til skade’, skriver Nykyforov.

Ifølge den britiske TV-station BBC kolliderede en personbil med præsidentens bilkortege.

Føreren af personbilen blev bragt til hospitalet i en ambulance. Der foreligger endnu ikke detaljer om chaufførens identitet og tilstand.

Det ukrainske politi vil nu nærmere undersøge årsagen til uheldet. Det oplyser præsidentens pressesekretær i Facebook-opslaget.

Om uheldet skyldes en bevidst handling eller skete uden forsæt, er endnu uvist.

‘Læger, der ledsagede præsidenten, gav føreren af personbilen lægehjælp, indtil ambulancen nåede frem (…) De nærmere omstændigheder omkring ulykken vil blive undersøgt af politiet’, skriver Sergej Nykyforov på Facebook.

Hvor præsidenten var på vej til eller fra, fremgår ikke af Facebook-opslaget.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk