Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj melder nu om betydelige fremskridt for landets styrker på slagmarken. Præsidenten oplyser i en videoudtalelse søndag aften, at man angiveligt har generobret fire forskellige områder i det sydlige og østlige Ukraine.
Zelenskyj modtog meldingerne om udviklingen på et møde med millitær- og efterforskningsledere, der kunne berette, at ukrainske soldater tilsyneladende har haft held med at generobre to områder i det sydlige Ukraine og to steder i det østlige Ukraine.
Hvor og hvornår fremskridtene præcist er sket, ønsker præsidenten dog ikke at oplyse. Informationerne er heller ikke blevet bekræftet af uafhængige kilder.