Tysk energiselskab taber knap 300 milliarder efter russisk gasstop

Foto: Shutterstock.

Det tyske selskab Uniper, der står for Tysklands nationale gasimport, har netop rapporteret, at selskabet i løbet af årets første ni måneder har lidt et nettotab på svimlende 40 milliarder euro, hvilket svarer til over 297 milliarder kroner som direkte konsekvens af krigen i Ukraine.

Selskabet har desuden tabt 93 procent af sin værdi siden årsskiftet. Det betyder, at værdien er faldet med omkring 104 milliarder kroner.

Det skriver Reuters.

Uniper sætter med disse tal rekord for, hvor mange penge et tysk selskab har mistet på et år, ifølge Mark Spoerer, som er formand for økonomi og social historie på Regensburg Universitet i Tyskland.

Uniper er samtidig indtil videre det gasselskab, som har lidt det største tab efter Ruslands beslutning om at lukke for gaseksporten.

Unipers økonomichef Tiina Tuomela har udtalt, at tallene allerede tegnede dårligt efter seks måneder.

– Vores halvårstal viste allerede, at dette havde kostet os massive ar på vores financielle resultater.

I øjeblikket arbejdes der på en plan om, at den tyske stat skal nationalisere Uniper. Dette skal blandt andet ske med en stabiliseringspakke, udtaler Tiina Tuomela.

Uniper vil i henhold til en aftale med den tyske regering modtage omrking 133 milliarder kroner fra den tyske stats långiver KfW. Heraf er 104 milliarder allerede blevet trukket ud i oktober.

Truer med sagsanlæg

Uniper truer i den forbindelse med at lægge sag an mod Gazprom, der tidligere har fungeret som selskabets hovedleverandør. Der tales om et erstatningskrav på milliarder af euro.

Herudover arbejde Uniper ifølge Tina Tuomela også på at frigøre sig de russiske gasleverandører, som der førhen har været afhængige af.

– Vi arbejder intensivt på at omstrukturere vores gasportefølje for at minimere risici, og vi håber, at afslutte tabene som følge af de suspenderede russiske gasleverancer i 2024.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk