Trump i hårdt angreb på Nancy Pelosi

Foto: Shutterstock.

Den tidligere amerikanske præsident gik på et vælgermøde søndag politisk til angreb på Nancy Pelosi, den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus.

 

På vælgermødet, der fandt sted i Florida, langede Trump ud efter Pelosi, hvorefter publikum ifølge det amerikanske medie The Hill begyndte at råbe “Lock her up”

Ekspræsidentens udfald mod den demokratiske politiker sker blot halvanden uge efter, at hendes mand, Paul Pelosi, blev angrebet i eget hjem af en mand med en hammer.

Under mødet sagde Trump, at republikanere “vil gøre en ende på vanvittige Nancy Pelosis politiske karriere én gang for alle”.

Trumps kommentar bliver ifølge mediet øjeblikkeligt mødt med “Lock her up”-tilråb fra publikum.

Trump har tidligere kaldt angrebet på Paul Pelosi “en forfærdelig ting”.

Han gentog i øvrigt på vælgermødet en række af sine falske påstande om valgsvindel i forbindelse med præsidentvalget i 2020.

Samtidig antydede han kraftigt, at han formentlig vil genopstille ved valget i 2024.

Ved vælgermødet gentager Trump i øvrigt en række af sine falske påstande om valgsvindel ved præsidentvalget i 2020.

The Hill beskriver, hvordan Trump langer ud efter en “klike” af demokrater, som ifølge Trump har slået sig sammen mod ham.

– Vanvittige Nancy Pelosi, hvordan har hun det i øvrigt for tiden?, spørger Trump ifølge det amerikanske medie.

– Hvordan har hun det?

“Lock her up” var et af de tilråb, der kom frem under præsidentvalgkampen i 2016 mellem Trump og Hillary Clinton. Siden da er det hyppigt blevet brugt under Trump-vælgermøder.

Løst oversat menes der “Smid hende i spjældet”.

Antyder genopstilling til valget i 2024

Han antyder – igen – at han formentlig stiller op i 2024.

– Jeg er nok nødt til at gøre det igen, men følg med, siger Trump.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters oplyser Trump-rådgivere , at en udmelding fra den tidligere præsident om hans eventuelle kandidatur til præsidentvalget i 2024 muligvis kan forventes senere i november.

Præsident Joe Biden holdt ligeledes søndag vælgermøde, nemlig i delstaten New York, hvor han igen advarede om, at republikanske kandidater er en trussel mod demokratiske normer med deres fortsatte påstande om valgsvindel i 2020.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk