En luftballon havarerede torsdag aften under landing på en mark nær Lund i Skåne. Der meldes om tre tilskadekomne personer.
Ifølge politiet i Skåne deltog 10 personer i flyvningen. Tre af dem blev efterfølgende kørt på hospitalet til behandling.
For nuværende har politiet ikke nogen oplysninger om de tilskadekomnes tilstand. Politiet vil nu nærmere undersøge, hvordan uheldet kunne ske.
Aftonbladet beretter, at luftballonen tilsyneladende væltede under landingen.