Svensk domstol dømmer embedsmand i Irans regime for massemord på fanger

Foto: Shutterstock.

Iransk-amerikanere kræver Irans tidligere udsending og den amerikanske professor Mahallati retsforfulgt for forbrydelser mod menneskeheden.

 

En svensk domstol udstedte torsdag en historisk dom af en tidligere embedsmand i det iranske regime, som blev idømt livsvarigt fængsel for sin del i massehenrettelse og tortur af politiske fanger i 1980’erne.Hamid Noury, 61, som blev arresteret i en lufthavn i Stockholm i 2019, blev anklaget for krigsforbrydelser for massehenrettelse og tortur af politiske fanger i Gohardasht-fængslet i Karaj, Iran, i 1988.

“Den anklagede har i rollen som assistent for vice anklageren i Gohardasht-fængslet i Karaj, Teheran i fællesskab og i samarbejde med andre været involveret i henrettelserne, som fandt sted efter en fatwa fra Irans øverste leder,” sagde Stockholms tingret i en erklæring.

“Den anklagede har i rollen som assistent for viceanklageren i Gohardasht-fængslet i Karaj, Teheran sammen og i samarbejde med andre været involveret i henrettelserne, som fandt sted efter en fatwa fra Irans øverste leder.”

Dømt ved Stockholms tingsret

Retten konkluderede, at dette blev anset for at være en “alvorlig forbrydelse mod international lov” og mord. “Dommen er livsvarigt fængsel,” besluttede retten.

Amnesty International har sat tallet henrettet på regeringsordrer til omkring 5.000 og siger i en rapport fra 2018, at “det reelle tal kan være højere.”

Noury, der afviser anklagerne, er den eneste person, der hidtil har været retsforfulgt for nedslagtningen, der var rettet mod medlemmer af det iranske folks Mujahideen, som kæmpede i dele af Iran, såvel som andre politiske dissidenter.

Under henrettelsesbølgen myrdede Irans regime iranske kurdere, venstreorienterede iranere og iranere, som ikke holdt sig til den radikale teologiske stats ideologi.

Nourys advokat var ikke umiddelbart tilgængelig for en kommentar.

Irans udenrigsministerium reagerede ikke umiddelbart på en anmodning fra Reuters om en kommentar efter dommen, men onsdag fortalte dens talsmand på en pressekonference, at Sverige skulle frigive Noury ​​”så hurtigt som muligt”.

Lawdan Bazargan, en talskvinde for Alliance Against Islamic Regime of Iran Apologists, sagde til The Jerusalem Post: “Dette er den første retssag nogensinde mod et individ for centrale internationale forbrydelser begået af repræsentanter for Irans Islamiske Regime.

Rettergangen

Retten varede i ni måneder, og i sine 92 sessioner vidnede 58 tidligere politiske fanger og familiemedlemmer til massakrens ofre i 1988 mod Noury.

Denne dom åbner døren for, at familierne til ofrene for massakren i 1988 kan søge retfærdighed i de vestlige landes domstole mod andre gerningsmænd til denne forbrydelse mod menneskeheden, såsom Mohammad Jafar Mahallati, den såkaldte fredsprofessor ved Oberlin College.”

Noury ​​blev dømt for mordet på Bazargans bror, Bijan, hvis henrettelse Mahallati også efter sigende dækkede over.

Bazargan tilføjede, at “I sit interview med Masih Alinejad på Voice of America gentog Mahallati sine falske påstande om, at massakren var en hemmelighed. Resultaterne af den svenske domstol og artiklerne fra forskellige amerikanske og britiske aviser viser, at massakren ikke var en hemmelighed, og at verden kendte til den, mens den foregik.”

Mahallati afviste over for Post via e-mail, at han dækkede over massakren af ​​iranske fanger, da han tjente som Den Islamiske Republiks ambassadør ved FN i 1988. Amnesty International sagde i en rapport fra 2018, at Mahallati begik “forbrydelser mod menneskeheden”, da han bedrog den internationale samfund i FN om massehenrettelserne.

Bazargan sagde: “Siden oktober 2020 har vores kampagne mod Mahallati krævet, at Oberlin College fyrer Mahallati, undskylder over for familiemedlemmerne af massakren i 1988 for at have ansat Mahallati og gennemgår processen, hvorved Mahallati blev ansat i Oberlin, og den proces, hvorved han blev ansat. bevilget embedsperiode. Vi skal vide, hvilken due diligence, der blev foretaget af hr. Mahallati før hans ansættelse, om menneskerettighedsorganisationer nogensinde er blevet hørt om den rolle, Irans tidligere repræsentant i FN kan have spillet i landets menneskerettighedskrise, og om sådanne vidt tilgængelige oplysninger blev ignoreret.”

Noury-retssagen har fokuseret uvelkommen opmærksomhed på Irans hårde præsident Ebrahim Raisi, som er under amerikanske sanktioner over sine tidligere handlinger, der inkluderer, hvad Washington og aktivister siger, var hans involvering som en af ​​fire dommere, der overvågede drabene i 1988.

Da Raisi blev spurgt om beskyldningerne, fortalte han journalister efter sit valg i 2021, at han havde forsvaret national sikkerhed og menneskerettigheder. Sagen har forringet forholdet mellem de to lande med Iran, der kalder retssagen “ulovlig”.

Svensk lov

I henhold til svensk lov kan domstole dømme svenske statsborgere og andre statsborgere for forbrydelser mod folkeretten begået i udlandet.

Toby Dershowitz, en senior vicepræsident for den Washington-baserede ikke-partisanske tænketank Foundation for Defense of Democracies, sagde til Posten “I 34 år har Den Islamiske Republik søgt at dække over, hvidvask og hemmeligholde dødelige handlinger og sendte omkring 5.000 politiske fanger til galgen for at blive henrettet.”

Hun tilføjede: “Mange af familierne til de henrettede blev nægtet muligheden for at begrave ligene af deres kære: fordi ofrene ikke ville sige, at de var muslimer. ‘Din søn var en frafalden, så vi vil ikke give dig hans lig’, var hvad familier til venstreorienteredes ofre fik at vide af bødlerne.

“Sådan grusomhed og menneskerettighedskrænkelse fra den Islamiske Republiks side fortsætter i dag. Massakrerne i 1988 var forfærdelige, men desværre ikke unormalt.Det tjente blot som træning for nogle af nutidens regimeledere.”

Den fremtrædende iransk-canadiske advokat og menneskerettighedsaktivist, Kaveh Shahrooz, tweetede “Så længe jeg lever, vil jeg aldrig glemme min mors skrig, da hun hørte om hendes brors henrettelse i #1988 Massakren. Det skrig giver næring til min aktivisme. Jeg ville ønske, hun havde levet længe nok til at se en gerningsmand blive idømt livsvarigt fængsel i Sverige i dag. En smule retfærdighed.”

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Sara Nielsen

Sara Nielsen

Journalist ved Newstimes.dk