Stop for russisk gas på ubestemt tid

Foto: Shutterstock.

Gasleverancerne fra Rusland via Nord Stream 1 vil ikke blive genoptaget lørdag som ellers bebudet.

 
Det russiske energiselskab Gazprom meddeler ifølge flere nyhedsbureauer, at de ikke er i stand til at sende gas til Europa, før en lækage i gasledningen er repareret.

Ritzau skriver, at der angiveligt skulle være tale om en olielækage på Portovaya-kompressorstationen, der ligger ud til Østersøen.

På grund af vedligeholdelsesarbejde har kompressorstationen været lukket ned de seneste dage. Rusland havde oplyst, at arbejdet skulle have være afsluttet lørdag, men nu er det altså helt uvist, hvornår leverancerne vil kunne genoptages.

Gazprom har således ikke givet nogen indikation på, hvornår Europa vil kunne forvente, at driften igen bliver normal.

Siemens betvivler årsag til gasstop

Siemens Energy har tidligere stået for vedligeholdelsen af kompressorstationen Portovaya i Rusland, siger til Reuters, at den opståede olielæk ikke er en plausibel forklaring på, at russerne ikke skulle kunne genoptage leveringen af gas.

– Den slags læk har normalt ingen inflydelse på en turbine, og den forsegles på stedet. Det er rutineprocedure, som er en del af det normale vedligehold, udtaler Siemens til nyhedsbureauet Reuters.

– Når den slags læk skete førhen, så førte det ikke til, at man lukkede produktionen, oplyser Siemens og tilføjer, at der er tilstrækkeligt med andre turbiner til rådighed på Portovaya-kompressorstationen til, at man sagtens kunne levere gas gennem Nord Stream 1-ledningen, tilføjer Siemens.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk