Spil lotto i USA og vind 15 milliarder kroner

Foto: Shutterstock.

Hvis du har en gambler gemt i blodet, var det måske en ide at rette blikket mod USA, hvor førstepræmien i det såkaldte Powerball-spil – en form for lotto – netop er vokset til svimlende 1,9 milliarder dollars. Det svarer til knap 15 milliarder danske kroner.

 

Præmiepuljen steg til det rekordhøje beløb frem mod næste trækning mandag aften, efter at det heller ikke lørdag lykkedes nogen at ramme de rigtige vindertal. Det skriver CNN.

Det er nu 40 trækninger siden, jackpot sidst blev udløst.

Prisen for at spille med i Powerball er to dollars – omkring 15 danske kroner. Chancen for at ramme den rigtige kombination er blot én ud af 292 millioner. For at vinde skal man vælge fem tal mellem 1-69 og desuden ramme et rødt, såkaldt Powertal fra 1-25. Alle tallene skal rammes for at udløse jackpotten.

Skulle man være så heldig at vinde han man valget mellem at få udbetalt hele gevinsten med det samme eller at få beløbet udbetalt i rater over en periode over 30 år. Vælger man den første løsning, skal der betales ca. halvdelen i skat, mens man får det fulde beløb, hvis man vælger rateløsningen.

Hidtil største gevinst i Powerball blev udløst i 2016, da en heldig vinder kunne stikke 1, 586 milliard i lommen.

I Danmark er der lige nu 750 millioner kroner på spil i det fælles-europæiske Eurojackpot. Næste trækning finder sted tirsdag aften.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk