En spritny meningsmåling udført af Megafon for TV 2 viser, at Socialdemokratiet har fået en god start på valgkampen.
Megafon har spurgt 1025 respondenter, hvem de ville stemme på, hvis der var valg i dag. Resultatet viser en stor fremgang til Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen. Fremgangen er så stor, at rød blok nu fører samlet i valgkampen.
Ifølge meningsmålingen står Socialdemokratiet til at få 25,4 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag. Det er en fremgang på 2,5 procentpoint, hvilket betyder, at partiet nærmer sig det seneste valgresultat i 2019, hvor de fik 25,9 procent af stemmerne.
Ikke blot Socialdemokratiet, der har oplevet en flot resultat. Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne står således til at komme i Folketinget med ikke færre end 11 mandater.
I den seneste Megafon-måling, der kom for omtrent en uge siden, stod rød blok ellers til at tabe valget. Her stod de nemlig til 46,7 procent af stemmerne, mens blå blok derimod stod til at sikre sig 48,6 procent af stemmerne.
Ved den seneste måling har de røde partier lagt sig i front med 47,5 procent af stemmerne, mens blå blok må nøjes med 46,2 procent.