Selvmordsbomber dræber 11 i Somalia

Foto: Shutterstock.

Mindst 11 mennesker er konstateret døde, efter at en selvmordsbomber sprængte sig selv i luften uden for indgangen til en regeringsbygning i det sydlige Somalia.

 

Regionskommissær Abdullahi Ali Wafo var blandt de dræbte i onsdagens angreb. Det oplyser Mohammad Osman Yarisov, sekretær for bystyret i Marka i Lower Shabelle, telefonisk til Associated Press.

– Minutter efter at vi havde afsluttet vores møde i det regionale hovedkvarter og forberedte os på at tage af sted, så vi en ukendt mand nærme sig, hvorefter han detonerede sig selv, sagde Yariisoow og tilføjede, at kommissærens livvagter,  også blev dræbt.

Al Shabab tager ansvaret

Den Somalia-baserede ekstremistgruppe al-Shabab tog ansvaret for angrebet. Marka ligger omkring 100 kilometer syd for Mogadishu, Somalias hovedstad. Vidnet Hassan Abdullahi bekræftede over for Associated Press , at 11 mennesker, inklusive regeringskommissæren, var blevet dræbt.

– Jeg hørte et højt brag. Jeg løb mod eksplosionsstedet. Jeg så med mine egne øjne adskillige lig og menneskelrester spredt på jorden, fortalte han.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Sara Nielsen

Sara Nielsen

Journalist ved Newstimes.dk