Robert Hansen risikerer lang fængselsstraf efter flere voldsepisoder

Privatfoto.

Skuespilleren Robert Hansen er blevet tiltalt for to tilfælde af simpel vold og ét tilfælde af grov vold. Han risikerer en længere fængselsdom.

 

Det fremgår af et anklageskrift, som SE og HØR er i besiddelse af.

Anklagemyndigheden mener at tilfældet med grov vold har været af særlig rå, farlig eller brutal karakter.

Ifølge anklageren blev det første forhold med simpel vold begået d. 16. november 2020 omkring klokken 13 på Robert Hansens egen adresse på Frederiksberg, hvor han angiveligt slog en anden person gentagne gange i hovedet med knyttet hånd

Det andet forhold blev efter anklageskriftet begået den 5. marts 2021, hvor den 42-årige skuespiller angiveligt tæskede en anden person med en guitar.

Også dette forhold fandt angiveligt sted på adressen på Frederiksberg. Hansen er tiltalt for at have slået sit offer adskillige gange med guitaren, indtil den gik i stykker.

Det tredje forhold vedrører en episode  d. 15. juli 2021 i den spanske by Fuengirola, hvor Robert Hansen står tiltalt for at have slået sin daværende kæreste, realitydeltageren Nynne Larsen, i ansigtet med knyttet næve.

Han er desuden tiltalt for at have sparket hende i ribbenene, da hun efter slaget i ansigtet faldt om på siden.

Robert Hansen har selv tidligere kommenteret den sidste episode:

“De blå mærker er fra Spanien, hvor vi begge to endte i spjældet, fordi vi var kommet op at slås. Da politiet kom, stod hun og slog mig i hovedet med en Iphone, så blodet sprøjtede.”

Strafferammen for simpel vold er op til tre års fængsel, mens den for grov vold er helt op til seks år.

Sagen ventes at komme for Retten på Frederiksberg næste år, men er endnu ikke berammet.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk