PostNord med stor grøn omstilling af bilparken

Foto: Shutterstock.

PostNord valgt at udskifte 100 dieselbiler med 100 elbiler. Det fortæller PostNord i en pressemeddelelse.

 

PostNord foretager en stor udskiftning i sin vognpark.

– Vi arbejder målrettet på at gøre vores transport grønnere, og med en investering som denne tager vi endnu et stort skridt mod vores målsætning om at gøre PostNord fossilfri i 2030. De 100 ekstra elbiler giver os endnu bedre muligheder for at levere klimavenligt til de danske pakkemodtagere – også når vi får allermest travlt, siger Lene Reipuert, der er vicedirektør for pakker i PostNord.

De nye eldrevne biler vil udelukkende køre på grøn strøm Det er beregnet, at PostNords beslutning vil spare klimaet for ca. 400 ton CO2 sammenlignet med et tilsvarende antal dieselbiler.

– Vi forbereder os grundigt på, at vi får særligt travlt op til jul, så vi kan sikre, at alle pakker kommer frem i tide på trods af de enorme mængder. Jeg er meget glad for, vi kan sikre den bedst mulige kundeoplevelse, mens vi samtidig gør danskernes pakker endnu grønnere, siger Lene Reipuert.

Når alle de nye elbiler er  taget i drift, har PostNord omkring 170 elbiler. De 100 nye biler er alle af modellen Mercedes-Benz eSprinter.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Per Draker

Per Draker

Ansvarshavende redaktør/Journalist på Newstimes.dk