Populær skøjtebane åbner ikke i år

Det krævede store indsatser fra lokale Vesterbroere at sikre en skøjtebane i Enghaveparken, da den for nogle år siden blev renoveret.

 

Men i år bliver der ikke tændt for køleanlægget og åbnet for skøjteudlejningen. Det står klart efter det sidste møde i Kultur- og Fritidsudvalget.

Det skyldes de stigende priser på strøm.

Beslutningen blev taget efter en del debat i udvalget, hvor politikerne langt fra var enige.

– For mig er skøjtebanen virkelig et lyspunkt og et samlingspunkt, som jeg mener, vi burde have prioriteret. Fordi jeg ønsker, at vi sparer på de ting, der rammer børnene som det allersidste, siger Karina Bergmann (K), der havde sat alle sejl ind på at beholde skøjtebanen. Eventuelt i en kortere periode.

En åben kummefyser

Men et flertal besluttede, at slukke for den ‘åbne kummefryser’, som socialdemokraternes Jonas Bjørn tidligere har kaldt skøjtebanen til VesterbroLIV.

– Vi er nødt til at se på, om vi kan tillade os det. Skøjtebanen er en kæmpe strømsluger, og det er jo som at have en kæmpestor åben kummefryser kørende, sagde han til VesterbroLIV 4. oktober.

Et flertal besluttede sig altså for, at man ikke kunne tillade sig at have skøjtebanen kørende. Heller ikke i en kortere periode.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Lars Nielsen

Lars Nielsen

Journalist ved Newstimes.dk